Danmarks nordligste roklub

Frederikshavn Roklub
Af Flemming Hansen

Nærværende er et forsøg på at skrive roklubbens historie mens den sker. Den skal ses og læses i fortsættelse af de to jubilæumsskrifter, der blev udgivet ved klubbens 25 års jubilæum i 1968 og 50 års jubilæum i 1993. Afsnittene kan læses hver for sig eller som en helhed. At afsnittene kan læses hver for sig betyder, at der er enkelte "gengangere" i teksten.


Roning

Efter et meget vellykket 50 års jubilæum i 1993, hvor hele bestyrelsen, men især Inge og Erling Hansen, lagde mange kræfter i jubilæumsskrift, jubilæumsfest mv, meldte hverdagen sig hurtigt igen. Op til jubilæet havde man haft kontakt til mange rigtig gamle roere fra klubbens første tid. Man etablerede en speciel Seniorafdeling for disse medlemmer, der kunne ro hver formiddag og en enkelt aften om ugen.

Samtidig med oprettelsen af Seniorafdelingen nedlagde man Roklubbens Venner. Roklubbens Venner var blevet oprettet for at undgå for stort fradrag i kommunale tilskud. Det viste sig imidlertid, da roklubbens nye kasserer Flemming Hansen undersøgte sagen, at der var nedslag i tilskuddene, så snart man bare benyttede klubbens lokaler. Roklubbens Venner havde derfor overlevet sig selv og blev derfor nedlagt.

Efter nedlæggelsen af Roklubbens Venner indførte man et A og B medlemskab, hvor A medlemskabet betød ganske almindelig medlem og B medlemskabet var for medlemmer, der kun ønskede at ro om formiddagen og en enkelt aften om ugen.

Seniorafdelingen blev temmelig ”stor” og snart var der 10 – 12 medlemmer. Disse ældre roere havde en dejlig tid – de roede til Hirsholmene, Strandby, Lystbådehavnen mv. Madpakkerne blev indtaget på Hirsholmene og en enkelt gang skete det, at snakken i båden gik så godt, så man endte i Strandby Havn i stedet for Rønnerhavnen.

Besøg fra Ældre Sagen

Idet Seniorafdelingen bestod af ældre roere blev den efterhånden mindre og mindre og til sidst gled den bare ind i klubbens almindelige voksenroning.

Medlemstallet var en overgang i midten af 90erne oppe på 50 – 60 medlemmer plus 15 – 20 støttemedlemmer. Men solen skinner jo ikke evigt. Klubben kom igen ned i en bølgedal og medlemstallet var vigende.

Efter en årrække uden en speciel afdeling for ældre (pensionister) tog et medlem, Kaj Jensen sagen i sin egen hånd. Uden en hel klar aftale med bestyrelsen tog han kontakt til Ældre Sagen i 2008 og før man vidste af det, var der etableret et samarbejde med Ældre Sagen og allerede første år fik denne pensionistroning omkring 10 – 12 nye medlemmer. Allerede året efter blev de en del af den almindelige roklub og klubben har haft stor glæde af disse medlemmer, idet flere af dem gik ind i aktivt bestyrelsesarbejde og andre gik roklubben til hånde med forskellig vedligeholdelsesarbejder.

Mange hjælper med vedligeholdelse af bådene

Efterhånden som årene gik og medlemmerne blev ældre, så skete der en langsom ændring af medlemskaberne og flere og flere blev B-medlemmer, med deraf færre kontingentindtægter.

I 2016 var der en markant tilbagegang i kontingentindtægterne på næsten 20 %, så man var nødsaget til at gøre noget, så økonomien ikke løb helt af sporet.

På generalforsamlingen i 2017 ændrede man medlemskaberne, så man fremover kun har en form for seniormedlemskab. På den måde fik man bremset tilbagegangen i kontingentindtægterne. Den sidste rest af Roklubbens Venner var nu væk.

Hirsholmene – hvad skal vi gøre uden dem?

Et af de helt store udflugtsmål er Hirsholmene. Så snart vejret er til det, går turen derover. Turen har en passende længde og der er meget socialt samvær under opholdet. Man har madpakker med, drikker en øl eller et glas vin, ligesom kaffen ofte bliver indtaget her en dejlig sommerdag.

Efter mange år uden egentlige langture til udlandet arrangerede man i 2016 en tur til Berlin. Man roede på de mange søer og kanaler. Med på turen var også ægtefæller, der mens den bedre halvdel roede (eller er det omvendt), så på byens seværdigheder. Turen var en stor succes og efter hjemkomsten gik man straks i gang med at planlægge en tur i 2017.

On the road

Hygge ved en af Berlins søer

I 2017 var antikkens Grækenland målet for turen også her var ægtefæller med. I den lille by Tolo har nogle københavnere etableret den ”danske” roklub Tolo, hvor man har både udstationeret. Igen deltog ægtefællerne og de tog på sightseeing, mens resten begav sig ud på Det Ægæiske Hav. Turen foregik i oktober måned, hvor der ikke er så varmt. Også denne tur var en stor succes og mens euforien stadig sad i kroppen, planlagde man endnu en tur til Tolo i 2019.



Stemningsbilleder fra Grækenland

I vinterhalvåret har man baner i svømmehallen og denne aktivitet har stor tilslutning ligesom det helt nye "Tørroning", hvilket kort og godt er roning i roergometre.

Bådene bliver vedligeholdt ved en ugentlig slibedag i klubben. Det var tidligere svært at få medlemmerne til at møde om vinteren og småfrysende sætte både i stand. Så var det meget lettere om sommeren at skaffe mandskab til en tur til Hirsholmene på en dejlig solskinsdag. Efter vi har fået opvarmet bådehallen har vi ingen problemer med at skaffe arbejdskraft.

Klubben har i 2018 et medlemstal på omkring 50 aktive roere og ca 10 støttemedlemmer.

Ungdomsroning

Ungdomsroningen har altid kørt lidt op eller ned. I forbindelse med 50 års jubilæet havde man en mindre, men velfungerende ungdomsafdeling. Men lige pludselig skete der noget.

Inge og Erling Hansen, begge gamle medlemmer i tresserne, havde genindmeldt sig i klubben i 1990 og begge, vel nok især Inge, havde kastet deres kærlighed på ungdomsafdelingen. Erling blev senere formand og brugte lang tid på at få klubbens regler og bestemmelser systematiseret og bragt ajour.

Man kom i 1995 med i et projekt U 9000, der under ledelse af DFfR skulle give ungdomsroningen et ordentligt spark bagi. Jeg skal love for Inge og Erling fik givet ungdomsafdelingen, ikke bare et spark, men et ordentlig los bagi. Erling søgte penge hos kommunen, DFfR ja alle de puljer, der kunne tænkes at give penge. Og lige pludselig stod han med en rigtig stor pose penge. Dette bevirkede, at klubben kunne give gratis kontingent til nye ungdomsroere.

Ungdomsroere 2001. Blandt andre ses Mikkel Nielsen, tvillingerne Thomas og Michael Madsen sønner af Bent Madsen på hver sin fløj og Carsten Højmarks søn Jens. Nr 2 fra højre i forreste række ses Frans Ejsing, søn af tidligere formand Ib Bach Kristensen

I foråret 1996 løb Projekt "Nye roere" af stablen. Det lykkedes, at få næsten en hel skoleklasse fra Fladstrand Skole som nye medlemmer. Det skal siges, at Erling Hansen var lærer på skolen og nogle elever har måske set det hensigtsmæssige i at melde sig til projektet. Lige pludselig havde vi omkring 20 nye ungdomsroere, foruden de gamle. Ungdomsafdelingen var vel på omkring 30 mand det år. Man var på lejr i sommerhuset i Bratten, skolekaproning på Bagsværd, tur til Gøteborg, ja det var ikke den ting, man ikke prøvede. Foruden gratis kontingent og de nævnte aktiviteter afsluttede man projektet med en gratis tur til Norge, hvor man besteg Gausta-toppen, det højeste bjerg i Sydnorge.

Kanindåb år 2000 af især U-roere. Kong Neptun har lånt kasserer Flemming Hansens båd.

Samtidig fik klubben stillet en speciel ungdomsvenlig båd til rådighed. Det var en 3 åres dobbeltoutrigget glasfiberbåd specielt velegnet til unge. Den kan også rigges til en enkelt- eller dobbelt 2´er med styrmand. Båden var stillet til rådighed af DFfR i forbindelse med en landsdækkende indsats i årene 1996 til 1998, for at skaffe nye unge til klubberne. Der var over hele landet 4 til 5 sådanne både som klubberne efter et par år, fik mulighed for at købe til reduceret pris. Spar Nord Fonden sponserede en del af købsprisen og båden beholdt navnet Knud Rasmussen, som den var døbt af DFfR.

De unge bliver ældre. Det gjorde vores U-roere også. Nogle blev i klubben, det var dog de færreste og i løbet af 3-4 år skrumpede ungdomsafdelingen ind til små 10 medlemmer.

Afdelingen fik en kort opblomstring under Martin Jensens og efter ham Kim Christensens ledelse, men siden 2007 har der ganske simpelt ikke været en ungdomsafdeling.

Ture og stævner

Roklubben har altid deltaget i de forskellige ture som enten DFfR eller det daværende Nordjyske Kreds arrangerede. I midten af 00´erne øgedes antallet af medlemmer betydeligt og da man cirka samtidig fik mange nye ældre medlemmer, der også i stor udstrækning viste sig at tage med på disse ture, opstod der et naturligt behov for selv at kunne medtage både. Ligeledes steg interessen for roture i andre farvande end lige vores eget og der var derfor en stor interesse for at anskaffe sig en bådtrailer, så man kunne sætte en båd på traileren og køre f eks til Limfjorden og ro en tur.

Den første og næsten eneste tur med den nye bådtrailer i 2011

Prisen var 55 000 kr og bestyrelsen var delt i spørgsmålet, men Ib Ejsing (nu Bach Kristensen), der var formand på daværende tidspunkt, skaffede ved ansøgninger til et par pengeinstitutter, i alt 20 000 kr til indkøb af en trailer. Klubben skød selv 35 000 kr i projektet, så en trailer kunne anskaffes. Traileren fik man efteråret 2010 og forventningerne var store.

Desværre viste det sig, at efterspørgslen på anvendelsen af traileren ikke var særlig stor, da vi først havde fået den og traileren er ikke blevet brugt ret meget. I øvrigt viste det sig, at man skulle starte med at lave ændringer på traileren, idet de mål den var bygget efter, viste sig at være forkerte. Dette var ikke producentens skyld, han havde gjort som han fik besked på, men skyldtes alene, at man ikke havde været nøjagtige nok, da man målte op til traileren.

Traileren har derimod været brugt rigtig meget i vinterhalvåret, idet man har læsset bådene på traileren, så der var masser af gulvplads, når man skulle vedligeholde bådene. Tilstrækkelig gulvplads var altid et problem, når bådene skulle vedligeholdes. Dette fik man nu løst med bådtraileren.

I efteråret 2015 kunne man konstatere, at bådtraileren kun havde været brugt ganske få gange og man besluttede derfor at sælge den, mens den stadig var lidt penge værd. Traileren blev solgt til Aarhus Studenter Roklub for 25 000 kr og man kunne herefter konstatere, at forventningens glæde, endnu én gang, var den største og bådtraileren var herefter ”historie” i klubben.

I 2006 deltog en række medlemmer i Broroning, hvor man roede over Storebælt. Det var en kæmpe oplevelse for deltagerne.

En afslappet Kim Christensen og en koncentreret Kirsten Morild under Broroning i 2006

I kraft af, at flere medlemmer har sommerhus i Bratten, er der de senere år opstået en tradition med, at når sommeren er bedst, så roer man til Bratten, hvor man hos disse medlemmer bliver beværtet med frokost mv.

Fra Læsø Rundt i midten af "nullerne"

Efter mange år uden egentlige langture til udlandet arrangerede man i 2016 en tur til Berlin. Man roede på de mange søer, floder og kanaler. Med på turen var også ægtefæller, der mens den bedre halvdel roede (eller er det omvendt), så på byens seværdigheder. Turen var en stor succes og efter hjemkomsten gik man straks i gang med at planlægge en tur i efteråret 2017.



Fra turen til Berlin i 2016

Grækenland 2017

I 2017 var antikkens Grækenland målet for turen også her var ægtefæller med. I den lille by Tolo har nogle københavnere etableret den ”danske” roklub Tolo, hvor man har både udstationeret. Igen deltog ægtefæller og de tog på sightseeing, mens resten begav sig ud på Det Ægæiske Hav. Turen foregik i oktober måned, hvor der ikke er så varmt. Turen blev en stor succes og mens euforien stadig sad i kroppen, blev der tilrettelagt endnu en tur til Tolo i 2019.



Der var også tid til lidt kultur. Her Korinthkanalen og Akropolis

Klubbens økonomi

Klubbens økonomi gennemgik fra 1992 og frem en stor forandring. Klubben havde fået en ny kasserer, idet Flemming Hansen, medlem i tresserne og tvillingbror til Erling Hansen, havde genindmeldt sig i klubben. Han var økonomimand og var ansat ved det daværende Told- og Skat, nu kun SKAT. Han fik hurtigt sat økonomien højere op på dagsordenen. Indtil da havde der groft sagt ikke været nogen økonomisk styring, idet det økonomiske ansvar ikke udelukkende lå hos kassereren, men hos flere forskellige. Det hele sejlede stort set, som man populært siger. Der var en kassekredit, som nærmest blev betragtet som en kassebeholdning, hvilket jo ikke er holdbart i længden.

Pengekassen som den ser ud de fleste tider

Med en meget stram styring af udgifterne og en betydelig større fokusering på indtægterne, fik han i løbet af ganske få år ændret klubbens økonomi radikalt.

I forbindelse med 50 års jubilæet i 1993 fik man store donationer fra Købmand Jens Sørensen, Damsgård og provianteringshandler K A Olsen, kaldet KVIK-Olsen, begge blandt klubbens mest aktive medlemmer op gennem 50`erne. Disse donationer gjorde det muligt at udgive et flot jubilæumsskrift og at indkøbe en ny 2 åres inrigger i glasfiber. Båden fik navnet Rødspætten.

Købmand Jens Sørensens tilnavn, Damsgaard, stammede fra, at han havde vel nok byens største skibsprovianteringsforretning, der hed Damsgaard. Han var altid i det gavmilde hjørne, når roklubben kaldte.

K A Olsen eller KVIK-Olsen eller bare Kvikkeren, havde byens anden store provianteringsforretning. Han havde altid travlt og susede fra det ene til det andet sted på havnen. Mange tror, at det var derfor han fik tilnavnet KVIK-Olsen. Det er imidlertid ikke rigtigt. Navnet skyldes at han var tilflytter fra hovedstaden og her havde været medlem af roklubben KVIK. Så er dette bragt på plads.

I slutningen af 90erne hang der under loftet i bådehallen en gammel 4-åres outrigger Hirsholmene, der i tidernes morgen, var anskaffet ved en byttehandel med Sæby Roklub, der stod og manglede en inrigger, ligesom man havde en gammel singlesculler i træ. De fyldte bare op og blev aldrig brugt. På dette tidspunkt var der ved at åbne en ny natklub/diskotek i byen, Q`s Kapel, det nuværende Boddy Holly. De manglede forskellige ting til udsmykning og havde fået nys om, at roklubben havde nogle gamle både. Det lykkedes at sælge disse gamle udtjente og utætte både til folkene bag restauranten for ikke mindre end 10 000 kr. De lunede godt i klubkassen, der på dette tidspunkt, som altid, var faretruende tom. Hvordan de har fået den lange outrigger ind i lokalet vides ikke, men de har formentlig været nødt til at skære den over flere steder.



Der er heldigvis mange håndværkere og gørdetselv folk blandt medlemmerne.

Man fik nu mulighed for at lave forbedringer på klubhuset og sommerhuset. En grund til, at alt dette lykkedes var, ikke at forglemme, at klubben i halvfemserne havde en stor flok unge mennesker, der var håndværkere og ikke var bange for at give en hånd med, når der skulle laves noget.

Flemming Hansen efterfulgtes i 2002 som kasserer af Jørgen Hansen, der fulgte samme linje med stram styring af både indtægter og udgifter, hvilket betød at man til klubbens 60 års jubilæum kunne anskaffe sig en ny båd. Flemming Hansen blev igen kasserer i 2008 og i dag har man en klub, der ikke giver sig i kast med gældsætning af nogen art. Den eneste gæld klubben har, er et rente- og afdragsfrit lån på 500 000 kr fra kommunen, etableret i forbindelse med bygning af det nye klubhus i 1984. Dog har det været nødvendig i 2017 at få en mindre kassekredit til at udligne de meget sæsonbetonede indtægter.

Når der skal ske store investeringer i klubhus eller både sørger man for, meget bredt at søge fonde, pengeinstitutter og store virksomheder om tilskud. Uanset finanskriser mv lykkes det som regel at få størsteparten af klubbens investeringer finansieret ved disse tilskud. Det er klubben meget taknemmelig for.

Ovennævnte fonde sponserede hovedparten af båden Hirsholm i 2013.

En anden ting og bestemt lige så vigtig er, at der er mange håndværkere og gør det selv folk i klubben, der i dagligdagen laver et stort arbejde, så man i de fleste tilfælde kan nøjes med at indkøbe materialerne, når klubhus, sommerhus og både skal vedligeholdes. Arbejdskraften står medlemmerne selv for.

Frederikshavnerordningen er nemlig sådan indrettet, at der gives først og fremmest støtte til unge under 25 år. Tilskuddene nedsættes i forhold til, hvor mange medlemmer man har henholdsvis over og under 25 år. Roklubbens medlemmer er næsten alle over 25 år, så derfor er det meget begrænset, hvad tilskud der fås gennem Frederikshavnerordningen.

I foråret 2018 forsøgte politikerne at få den forkætrede 25 års regel afskaffet. Glæden i roklubben var stor – nu skulle man til at have tilskud. Glæden varede kun kort. Da forslaget havde været i høring blandt byens foreninger, besluttede politikerne sig for at bevare reglen, idet modstanden mod at afskaffe den, var alt for stor. Solidariteten blandt byens foreninger var altså ikke stor. Der var så godt som ingen foreninger, der ville afskaffe reglen og give lidt til de klubber, der havde mange medlemmer over 25 år. Ærgerligt – hver gang man synes, man er ved at få næsen oven vande rent økonomisk, så bliver man trukket ned igen. Vi må altså fortsat, sætte vores lid til fonde mv, når vi skal anskaffe nyt materiel.

Det betyder, at man skal være ekstra påpasselig med udgifterne i klubben. Der er dog blandt nogle medlemmer utilfredshed med, at der er småt med midler til nyindkøb, men udgifterne skal nu en gang helst være lidt mindre end indtægterne.

En anden ting der bidrager væsentligt til økonomien er udlejning af klubhuset. Det er blevet populært at holde konfirmationer og fødselsdage i klubhuset. Lokalet ligger jo også skønt med udsigt til Hirsholmene og en god legeplads i nærheden. En gene ved udlejningen er selvfølgelig, at det begrænser roernes brug af huset, når det er udlejet. Dette løses ved, at roerne benytter indgangen i porten til bådehallen og da udlejningen som regel finder sted i weekenderne, har det ikke den store betydning. Indtægten ved udlejningen af klubhuset ligger i størrelsesordenen 15 – 20 000 kr årligt.

Sommerhuset giver en god indtægt til klubben.

Udlejning af sommerhuset i Bratten skæpper også godt i klubkassen. Sommerhuset lejes ud gennem et bureau og det årlige overskud har de seneste år ligget på omkring 15 000 kr.

En sidste ting, der giver ekstra indtægter, er robladet. Bladet giver en nogenlunde stabil årlig indtægt på et sted mellem 5 – 8 000kr.

Sikken en kontingentstigning vi ville få, hvis ikke vi havde disse lejeindtægter fra klubhus, sommerhus og roblad.

Flugten fra det gamle A-medlemskab til B-medlemskab med mindre kontingent begyndte i 2015 og 2016 at true klubbens økonomi, alene i 2016 havde man en tilbagegang i kontingentindtægterne på omkring 20 %. Det var nu ved at blive kritisk og ved generalforsamlingen i 2017 fjernede man B-medlemsskabet. På den måde forhindrede man yderligere tilbagegang i kontingentindbetalingerne.

I 2015/16 har klubben haft store udgifter til bådebro og reparation af muren over portene, der var frostsprængte. En udgift på omkring 100 000 kr, som er taget af klubbens likvider. Efter denne "åreladning" er pengekassen næsten tom og klubben må holde lav profil de næste par år.



Den nye bådebro og reparation af murværket tømte næsten klubbens pengekasse helt.

Når vi snakker økonomi skal det helst være sådan, at kontingentindtægterne og lejeindtægten fra klubhuset skal give til driften af roklubben. Overskud fra kiosk, roblad og lejeindtægt fra sommerhuset i Bratten kan så bruges til nyinvesteringer mv.

Det sociale liv i klubben

I 1990erne blomstrede det sociale liv i klubben, hvilket nok skyldtes, at der var mange unge medlemmer i alderen 18 – 25 år.

Kiosken, der blev styret af kasserer Flemming Hansen blev udvidet med salg af slik, is og pølser. Efter en varm rotur kunne man nu læske ganen med is og pølser. I løbet af året afholdt man Julebanko, Hot Dog konkurrencer, øl-smagning og whiskysmagning, fælles grillaftener og disse arrangementer sammen med de, som regel 2-3 faste fester, gjorde sit til, at sammenholdet i klubben blev meget stort.



Nytårsgalla var et af årets højdepunkter. Her ses Ellen Margrethe, Ib, Mogens, Stenbakken og frue

Et fast indslag til disse arrangementer var "Amerikansk Lotteri", hvor gevinsterne møjsommeligt, for de flestes vedkommende, var tigget hos byens handlende af kasserer Flemming Hansen og hans hustru Lajla.

Efterhånden som de unge blev ældre og stiftede familier mv øgedes alderen på medlemmerne og de mange arrangementer blev færre, så de i dag kun udgør et par om året. Samtidig afskaffede man "Amerikansk Lotteri", idet der var medlemmer, der brokkede sig over denne "afbrydelse" midt i arrangementet. Lidt synd – idet lotterierne altid gav en god skilling i klubkassen. Der gik dog kun et år, før nogle af medlemmerne igen efterlyste "Amerikansk Lotteri", hvorfor det igen er på tapetet. Gevinsterne bliver dog nu sponsoreret af medlemmer eller indkøbt.

Indtil begyndelsen af 00erne havde man holdt Sankt Hans Fest i klubhuset. Der var opstillet stort telt og der var orkester og stort bal. Det gav i begyndelsen rigtig mange penge til klubkassen, men efterhånden ebbede interessen for dette ud. Der kom ikke så mange gæster og klubben havde svært ved at skaffe frivillige, til dette store arrangement. Det blev derfor opgivet at holde Sankt Hans i den form.

Sankt Hans 2012 i Bratten

Så er det lige før bålet tændes

Efter nogle år uden Sankt Hans fest begyndte man igen omkring 2010 at afholde Sankt Hans i sommerhuset i Bratten. Her mødes 15-20 af klubbens medlemmer med ægtefæller, hvor man griller sammen og tænder bål og får en hyggelig aften uden de store armbevægelser, der tidligere var kendetegnet for Sankt Hans.

Onsdag formiddage er de senere år blevet fast dag for roture for klubbens ældste medlemmer. Der stævnes ud kl 09.00 og efter nogle timer returnerer man igen til klubben, hvor der er stort kaffebord. Medlemmerne skiftes til at give brød og "små skarpe". Når sommeren er bedst tager man til Bratten, hvor flere medlemmer har sommerhus og kaffen indtages i disses sommerhuse.

Onsdagsroerne i 2014. Så er der dømt kaffebord

De senere år er der arrangeret ture til Tyskland og Grækenland, hvor det sociale liv bliver dyrket sammen med de mange ægtefæller, der tager med på turene.

Berlin 2016

På vej til Grækenland 2017

I vinterhalvåret er klubben i 2015/16 begyndt med Rospinning eller ”Tørroning”. Klubbens to rospinningsinstruktører Lena Larsen og Aase Jørgensen har formået at få fyldt motionsrummet fuldstændigt op et par formiddage om ugen og medlemmerne sveder nu tran, mens de tænker på den efterfølgende kaffe.

På månedsbasis er der omkring 150 besøg i motionsrummet, hvilket må siges at være fantastisk for en klub af vores størrelse. Der går næsten ikke en dag uden medlemmer dyrker motion, selv i weekenderne står rummet sjældent tomt.

Der er fyldt godt op i motionsrummet

Klubhuset

Som noget af det første fik man i 1994 ved hjælp af tilskud fra Anlægspuljen, etableret en sliske til at køre bådene i vandet. Tidligere havde man båret bådene fra klubhuset og i vandet, hvilket var temmelig besværligt og også krævede sin mand, idet bådene var tunge. I forbindelse med et stævne i Aalborg havde man tiltusket sig nogle gamle bådvogne og dem satte man nu i stand, så bådene kunne komme i vandet uden problemer.

Vi tiltuskede os nogle gamle bådvogne

Allerede et par år efter fik man ved hjælp af tilskud og næsten helt uden udgift for klubben etableret et solvarmeanlæg, der i rosæsonen leverer alt det varme vand der bruges. Klubhuset blev bygget i 1983/84 og i den periode var mantraet det, at man skulle bruge elvarme. Derfor var der elvarme til alt i klubben, hvilket viste sig at blive alt for dyrt efterhånden som elafgifterne steg og steg.

Solfanger på taget

Flot træloft i bådehallen

I forbindelse med etablering af solvarmeanlægget fik man også isoleret bådehallen. Her var der tidligere overhovedet ingen isolering, kun de bare tagplader, hvilket gjorde det næsten umuligt at opholde sig der om vinteren. Nu blev der isoleret og opsat bjælkeloft. Efter opsætning af først en og senere endnu en varmepumpe, er der nu en tålelig temperatur i bådehallen om vinteren og man kan nu opholde sig der uden at være i overlevelsesdragter.

I årene 2008 til 2012 blev der udskiftet både indgangsparti og samtlige termoruder blev udskiftet til energiruder. Alt skete med tilskud fra kommunens Anlægsfond og helt uden udgift for klubben.

I 2013/14 fik man, ved medlemmernes hjælp, installeret et nyt køkken. Det gamle havde næsten 30 år på bagen og trængte til udskiftning.

I forbindelse med udskiftningen af køkkenet, blev der konstateret en vandskade. Der var en læk i røret, der førte det varme vand frem til køkkenet. Lækken var under gulvet i herrernes baderum og man var nødt til at skifte fliserne på gulvet. En temmelig bekostelig affære, selv om forsikringen tog sin part.

I 2014 blev der installeret tre luft til luft varmepumper. Den samlede udgift hertil var 50 000 kr, hvoraf klubben gennem kommunens Anlægsfond fik 35 000 kr. Vi sparede ca 40 % på el-regningen og fik samtidig en dejlig varme i opholdslokalet og motionsrummet.



I 2014 og igen i 2017 fik vi varmepumper. Kommunens Anlægsfond betalte en stor del af udgifterne.

I 2017 lykkedes det endnu engang at få midler fra kommunens Anlægsfond. Denne gang til yderligere varmepumper, så der nu er to varmepumper i bådehallen, idet det viste sig, at én pumpe var lige lidt nok. Endvidere fik man installeret en varmepumpe i hvert af omklædningsrummene. Nu forsvandt den sidste undskyldning for ikke at deltage i klubbens vinteraktiviteter. Klubben fik 30 000 kr fra Anlægsfonden og skulle selv betale de sidste 15 000 kr, som varmepumperne kostede.

Klubbens bådebro og køresliske kunne ved slutningen af sæson 2015 ikke mere. En ny bådebro kunne der af økonomiske grunde ikke blive tale om, så i stedet købte man en gammel flydebro af Rønnerhavnen, som blev renoveret i vintersæsonen 2015/16. Fribordet var dog alt for stor, så man påmonterede et ”trinbrædt” hele vejen rundt om flydebroen, så bådene kan lægge til uden synderlig besvær.

Køreslisken blev ”totalrenoveret” og landgangen blev fornyet. Begge dele kan nu forhåbentlig holde de næste 10-15 år uden alt for store vedligeholdelsesudgifter



Rønnerhavnens Flydekran og Kajakklubben hjalp med køreslisken og den gamle bådebro

Udgifterne løb som sædvanlig løbsk, idet der var meget mere arbejde med det, end man regnede med. Udgifterne til bådebro, køresliske og ny landgang beløb sig til omkring 65 000 kr. En helt ny bådebro ville koste ca 75 000 kr, men så skulle vi bagefter til at renovere køresliske og landgang. Alt i alt var det en god løsning med istandsættelse af den gamle flydebro fra Rønnerhavnen.

Samme år blev muren over portene repareret. Den barske saltholdige luft og tidens tand havde været hård ved muren, der var blevet frostsprængt. EUC i Hjørring var behjælpelig med selve murearbejdet, men alligevel kostede det 27 000 kr at få det lavet.

I løbet af ét år, blev klubkassen således drænet for omkring 100 000 kr, hvilket bestemt kunne mærkes og kasserer Flemming Hansen skruede ned for forventningerne om nye både mv de følgende år.

Det er blevet populært at holde konfirmationer og fødselsdage i klubhuset. Lokalet ligger jo også skønt med udsigt til Hirsholmene og en god legeplads i nærheden. Man behøver ikke at have tilknytning til roklubben for at leje det. En gene ved udlejningen er selvfølgelig, at det begrænser roernes brug af huset, når det er udlejet. Dette løses ved, at roerne benytter indgangen i porten til bådehallen og da udlejningen som regel finder sted i weekenderne, har det ikke den store betydning. Indtægten ved udlejningen af klubhuset ligger i størrelsesordenen 15 – 20 000 kr årligt.

Det er blevet populært at holde fester i klubhuset.

Man har altid døjet med et højt støjniveau i opholdslokalet. Det er klart med murstensvægge overalt og klinkegulv, så skal det gå galt. Dette var efterhånden blevet et irritationsmoment og også begyndt at påvirke udlejningen af klubhuset.

Klubben fik nys om, at der på den gamle Munkebakkeskole, der stod foran nedrivning, var noget støjdæmpende materiale. Der blev taget kontakt til kommunen for at få fingre i dette. Kommunen havde dog givet nedrivningsentreprisen til Vennelyst, et entreprenørfirma i Hjørring. Man rettede derfor henvendelse hertil og de havde intet imod, at roklubben fik dette støjdæmpende materiale. Vi skulle ikke en gang selv tage det ned – det hele blev leveret til os kvit og frit.

Der bores, nøjagtigheden er stor

Et velfortjent hvil

Klubbens store græsplæne har altid været et problem, idet den, for at være pæn, helst skal klippes ugentlig, hvilket har været svært at skaffe arbejdskraft til. Man etablerede derfor en gang i ”nullerne” en aftale med ”Trækfuglene”, Rønnerhavnens harmonikaorkester, der gik ud på, at de slog græsplænen mod at låne klubhuset et par gange om året. I 2017 meddelte de desværre, at ordningen ophørte. Nu var gode råd dyre.

Styrekablet monteres

"Døde Anders" på arbejde

Klubben købte derfor en robotplæneklipper, der hver dag nu ”tøffer rundt” på plænerne omkring klubhuset og vi har nu de flotteste græsplæner i hele Rønnerhavnen. Robotten er døbt ”Døde Anders” jf traditionen med at give vores bådene mv navne efter øer og andet i vores rofarvand.

I 2017 fik man endvidere en kørestolsrampe, så handicappede lettere kan få adgang til huset. Dog vil det blive for dyrt at etablere et handicaptoilet, så det må vi undvære.

Rengøringen i klubhuset var tidligere ikke sat i system og haltede tit noget bagefter. De senere år har Rigmor Skoven etableret rengøringshold, hvor medlemmerne på skift forestår rengøringen. Det betyder, at der nu altid er rent og indbydende i klubhuset.

Rigmor Skoven fik sat rengøringen i system

Motionsrummet

I forbindelse med byggeriet af klubhuset på Rønnerhavnen sørgede tidligere formand Ole Axel Nielsen for, at der etableredes et robassin i motionsrummet. Her kunne nye roere prøve de første spæde rotag og erfarne roere kunne få finpudset teknikken.

Bassinet blev brugt flittigt i begyndelsen, men senere forsvandt interessen for det. Nye roere ville hellere på vandet straks de begyndte i klubben. Det samme gjaldt klubbens erfarne folk. Man fik derfor etableret en overdækning af robassinet, så hele motionsrummet kunne anvendes om vinteren. Ideen var, at om sommeren kunne man bruge robassinet til nye roere og om vinteren kunne det overdækkes, så motionsrummet blev mere anvendelig.

I 2014 blev der installeret en varmepumpe i motionsrummet og nu behøvede medlemmerne ikke selv at knokle sig til varmen. Alt andet lige betyder varmepumpen, at rummet nu bliver udnyttet optimalt.

Klubben har gennem årene stille og roligt udvidet motionsapparaterne med penge fået af fonde såsom, Tuborg Fonden, Spar Nord Fonden mv. Klubben har også af private sponsorer fået et par romaskiner.



Motionsrummet har i dag romaskiner, løbebånd, motionscykler samt forskellige styrkeredskaber.

I vinterhalvåret er klubben i 2015/16 begyndt med Rospinning eller "Tørroning". Klubbens to rospinningsinstruktører Lena Larsen og Aase Jørgensen har formået at få fyldt motionsrummet fuldstændigt op et par formiddage om ugen og medlemmerne sveder nu tran, mens de tænker på den efterfølgende kaffe.

Klubben har nu et motionsrum, der fuldt ud er på højde med de efterhånden utallige motionscentre, der er i byen.

På månedsbasis er der omkring 150 besøg i motionsrummet, hvilket må siges at være fantastisk for en klub af vores størrelse. Der går ikke en dag uden 3-4 medlemmer dyrker motion, selv i weekenderne står rummet sjældent tomt.

Motionsrummet er tilgængeligt for alle på alle tidspunkter af døgnet.

Sommerhuset i Bratten

Landgang på Bratten Strand nedenfor sommerhuset

Sommerhuset gennemgik i slutningen af 90erne en stor renovering. Der blev blandt andet indlagt noget så moderne som strøm. Økonomien til det fik man gennem deltagelse i et arrangement på Rønnerhavnen kaldet Beach Party i 1995. Klubben skulle hjælpe til med at opsætte scene og hegn samt sælge øl ved et stort anlagt arrangement på Rønnerne. Arrangementet faldt dog helt til jorden, idet der ikke kom mere end 30 – 40 tilskuere.

Klubben skulle have 30 000 kr + moms, i alt 37 500 kr for hjælpen og de hang nu i en meget tynd tråd. Kassereren nægtede derfor at aflevere de udleverede byttepenge samt penge for ølsalg, hvilket der blev meget ballade ud af, men klubben fik da på den måde nogle af pengene i kassen.

Flemming Hansen, der ved Told og Skat beskæftigede sig med inddrivelse af skatter og afgifter, indgav efterfølgende på klubbens vegne konkursbegæring mod arrangørerne, hvilket betød at pengeinstituttet, der stod bag arrangementet, valgte at betale roklubben. Der var imidlertid også mange andre, der havde indgivet konkursbegæring, så andre kreditorer blev opfordret til at finansiere en retssag mod roklubben for at få pengene fra os igen. Det viste sig heldigvis, at ingen ville betale for en retssag mod os og vi var vist de eneste, der fik næsten alle vores penge i hus.

Nu kunne man endelig gå i gang med en længerevarende renovering af sommerhuset. Der blev indlagt strøm, den udvendige og indvendige beklædning blev fornyet og som noget nyt, kom der isolering i væggene, hvilket der ikke havde været før. Vi fik nye ”brugte” vinduer, ligesom tilbygningen med toiletfaciliteter blev isoleret. Alt skete med frivillig arbejdskraft. Sikken en luksus vi nu havde!

Man fik også lavet nogle dræn til septiktanken, idet der altid var besvær med afløbet, hvilket betød næsten årlig opgravning og gennemskylning af systemet. Efter etablering af drænene har man været fri for det og kan nøjes med den tømning, der automatisk foretages hvert andet år. Det er tit de små ting, der giver de største lettelser.

I årene lige efter renoveringen var man så heldig at leje ud til en børnehave, der lejede huset i tre år fra 1. maj til 30. juni. Denne udlejning udgjorde en solid indtægt, så renoveringen var økonomisk mulig uden låneoptagelse.



Preben, Steen, Carsten og Kim knokler i 2015 med at få de sidste nye vinduer sat i.

Idet de isatte vinduer i slutningen af 90erne var brugte, stod de efter en kort årrække til udskiftning. I 2009 påbegyndtes derfor udskiftning af vinduer, hvilket skete etapevis, så det ikke belastede klubbens økonomi for meget. De sidste vinduer blev udskiftet i 2015 og huset fremtræder nu fint og moderne. Så moderne som en gammel flygtningebarak fra krigens tid nu kan være.

De seneste år er udlejningen af sommerhuset sket gennem et bureau, så vi ikke selv skal stå for besværet. Med hensyn til pasning af huset, er der, ligesom med så meget andet, tale om ”Tordenskiolds Soldater”, så det er med at gøre det så nemt som muligt. Klubben har en stor årlig indtægt ved denne udlejning, hvilket er medvirkende til at drive klubben.

Sommerhuset

Stranden nedenfor huset

Sommerhuset er gennem årene blevet passet af flere forskellige medlemmer, men Hanne og Lars Høyer er nok dem, der har lagt det største arbejde i Bratten. De passede i flere omgange huset, som var det deres eget. Skulle der laves noget, gik man aldrig forgæves til dem.

Projektafdelingen i Frederikshavn Kommune malede i 2017 sommerhuset uden anden udgift for klubben end malingen og en håndfuld sodavand. Det er dejligt med sådanne ordninger, der giver foreningslivet en hjælpende hånd.

På generalforsamlingen i 2017 var der flere medlemmer, der ønskede sommerhuset solgt, idet man mente, der lå en stor værdi gemt i huset og denne kunne komme roklubben til mere gavn, hvis man solgte huset og i stedet brugte pengene på klubhuset, indkøb af både og udbygning af klubbens motionsrum mv. Forslaget blev nedstemt med stort flertal.

Roblad og Hjemmeside

Der har gennem årene og med vekslende held været et klubblad, der blev udgivet 4 – 5 gange om året. Det har flere gange være på vej til at lukke, men i 1992 tog Erling Hansen over som redaktør. Han hævede standarden på bladet, både redaktionelt og opsætningsmæssigt.

Han skrev mange læseværdige artikler ikke bare om roning, men også om de omkringliggende øer. Flere af hans artikler blev samlet i et lille hæfte med titlen Hirsholmene og kan i dag lånes på biblioteket.

Bladet var ikke den store indtægtskilde, idet der var et begrænset antal annoncer og trykningen var dyr. Da Flemming Hansen blev kasserer i 1993 blev der fokuseret meget på indtægterne og han udvidede antallet af annoncører væsentligt. Det er vanskeligt at tegne annoncer til et lille klubblad i dag, idet reklameværdien er meget begrænset, men de lokale virksomheder er flinke til at annoncerer og klubben lægger heller ikke skjul på ved annoncetegningen, at det mere er udtryk for sponsorstøtte til klubben.

De senere år er klubben begyndt selv at trykke bladet, idet Kim Christensen er lidt af en nørd, når det kommer til Publisher. Det er meget svært at få medlemmer til at skrive indlæg til bladet og de senere år har det nærmest været et one-man show af kasserer Flemming Hansen at lave indlæg.

Bladet giver dog et pænt overskud, som regel på 5 – 8 000 kr til den slunkne klubkasse, så bladet har bestemt sin berettigelse.

Da internettet rigtigt slog an omkring årtusindskiftet, fik roklubben en hjemmeside www.frederikshavn-roklub.dk. Her har vi samlet alle de væsentligste oplysninger om klubben ligesom referater fra bestyrelsesmøde og robladet kan findes her. Hjemmesiden er også fyldt med billeder og forskellige videoer fra det daglige liv i klubben og på den måde klubbens ansigt udadtil.

Æresmedlemmer

Efter det veloverståede jubilæum i 1993, syntes man det var på sin plads at hædre klubbens "gamle kæmper" for deres indsats for klubben.

Ved en reception i 1995 udnævnte man derfor tidligere formand H O Laage til æresmedlem af klubben. Allerede året efter blev der ved en stor fest i klubben udnævnt flere æresmedlemmer. Købmand Jens Sørensen, provianteringshandler K A Olsen (Kvik-Olsen), Willy Hansen og Ole Axel Nielsen fik alle den ærefulde titel. De har alle ydet en ekstraordinær indsats for klubben, som daværende næstformand Erling Hansen sagde i talen ved overrækkelsen af de til lejligheden udfærdige diplomer.



Diplomer og billeder på væggen

I 2004 fik Flemming Hansen den ærefulde titel blandt andet på baggrund af hans arbejde som kasserer, hvor han rettede klubbens økonomi op og som daværende rochef Mogens Pedersen udtrykte det, for hans berettigede "skideballer" over medlemmernes til tider mangelfulde behandling af klubbens både og materiel.

I forbindelse med klubbens 70 års dag i 2013, blev Hanne og Lars Høyer udnævnt til æresmedlemmer. De har begge i næsten mere end "en menneskealder" været medlemmer af roklubben. De har gennem en stor del af tiden passet og plejet sommerhuset i Bratten, som det var deres eget og altid været et par "trofaste arbejdsheste" som klubben har kunnet kalde op, når det brændte på.

Bådene

I forbindelse med 50 års jubilæet i 1993 fik man store donationer fra Købmand Jens Sørensen, Damsgård og provianteringshandler K A Olsen, kaldet KVIK-Olsen, begge blandt klubbens mest aktive medlemmer op gennem 50`erne. Disse donationer gjorde det muligt at udgive et flot jubilæumsskrift og at indkøbe en ny 2 åres inrigger i glasfiber. Båden fik navnet Rødspætten.

Købmand Jens Sørensens tilnavn, Damsgaard, stammede fra, at han havde vel nok byens største skibsprovianteringsforretning, der hed Damsgaard. Han var altid i det gavmilde hjørne, når roklubben kaldte.

K A Olsen eller KVIK-Olsen eller bare Kvikkeren, havde byens anden store provianteringsforretning. Han havde altid travlt og susede fra det ene til det andet sted på havnen. Mange tror, at det var derfor han fik tilnavnet KVIK-Olsen. Det er imidlertid ikke rigtigt. Navnet skyldes at han var tilflytter fra hovedstaden og her havde været medlem af roklubben KVIK. Så er dette bragt på plads.

I 1993/94, hvor man manglede både, købte man en to`er og en fire`er i Struer Roklub. Prisen var 1 000 kr pr styk. Bådene var møgtunge, idet de var belagt med orange glasfiber. På grund af farven blev de hurtigt døbt "Redningsbådene". De blev sat i stand og man havde et par år god nytte af bådene, men blev herefter kasseret.

Klubben havde i halvfemserne kun en meget gammel singlesculler. Den blev i 1999 udskiftet med en helt ny sculler, der blev døbt Simon, efter revet, der nu næsten er en del af stensætningen omkring slamhavnen.

Samtidig købte klubben en 3 åres dobbeltoutrigget glasfiber båd specielt velegnet til unge. Den kan også rigges til en enkelt- eller dobbelt 2er med styrmand. Båden var stillet til rådighed af DFfR i forbindelse med en landsdækkende indsats i årene 1996 til 1998, for at skaffe nye unge til klubberne. Der var over hele landet 4 til 5 sådanne både som klubberne efter et par år, fik mulighed for at købe til reduceret pris. Spar Nord Fonden sponserede halvdelen købsprisen på 40 000 kr og båden beholdt navnet Knud Rasmussen, som den var døbt af DFfR.

Syvstenen fra 1977 er stadig fin, selv om den er gammel

På et tidspunkt i slutningen af halvfemserne var man igen i bekneb for både. Man købte derfor en gammel to´er i København Roklub (KR). Båden havde grønt dækken og fik derfor, meget belejligt, navnet Græsholm. Både Græsholm og en anden gammel båd Kølpen blev skrottet ved udgangen af 2017.

Klubben havde et par ældre både, der efterhånden var ved at være godt utætte og man prøvede derfor at forlænge levetiden af disse ved at påføre dem en coating af et plastmateriale. Dette skete på Danish Yacht Værft i Skagen, der ved samme lejlighed renoverede klubbens ældste båd i glasfiber Hjellen, der var købt i 1963 og leveret året efter. Båden havde en hæslig brun farve og blev af arbejderne på værfter benævnt ”Lorten”. Hjellen blev nu malet hvid og er stadig en af vore bedste både, selv om den nu er over 50 år gammel. Til renovering og coating af bådene havde man fået et større beløb fra Lauritzen Fonden.

Nordea beundres ved hjemkomsten i 2003 af Flemming Hansen

Til klubbens 60 års jubilæum i 2003 havde man søgt meget bredt for at skaffe midler til en ny 4 åres i træ. Det lykkedes kasserer Jørgen Hansen at skaffe midler, så det var overkommeligt for klubben at købe denne båd til 152 000 kr. Båden var bygget af 5 lags-krydsfiner på Odder Inriggerværft og blev døbt Nordea, der var en af de større sponsorer til denne båd.

Øsen inspiceres af Hanne Høyer og Rigmor Skoven

I 2012 købte klubben en ældre Gig-båd i Lemvig. Båden er meget fleksibel, idet den kan bruges både som enkel 4´er og dobbelt 4´er, med eller uden styrmand. Båden er meget velegnet til ældre og klubben har store forventninger til denne båd. Båden har beholdt sit navn "Øsen".

Til klubbens 70 års jubilæum i 2013 stod en ny 4 åres inrigger i glasfiber øverst på ønskelisten. Båden skulle være ældrevenlig, idet der i årene inden, var kommet rigtig mange nye medlemmer over 60 år. Prisen for en sådan var 192 000 kr, hvilket er et svimlende beløb for en lille klub. Imidlertid lykkedes det Flemming Hansen at skaffe i alt 142 000 kr, som hjælp til båden. Klubben skulle så selv betale de sidste 50 000 kr. Sponsorerne var som så mange gange før Spar Nord Fonden med 25 000 kr. Herudover sponserede Velux Fonden med 40 000 kr og endelig Roblon Fonden med hele 75 000 kr.

Glæden var stor, da man på jubilæumsdagen fik båden og døbte den "Hirsholm". Båden blev bygget hos Vejle Yacht Service Aps, der er de eneste i Danmark, der pt kan bygge 4 åres inriggere i glasfiber.

Den nye båd "Hirsholm" beundres ifm klubbens 70 års jubilæum i 2013

Lige efter årtusindskiftet søgte og fik man af Trygfonden et antal oppustelige redningsveste. Man har efterfølgende løbende søgt Trygfonden om nye veste og i dag har man oppustelige veste til alle.

Klubben har løbende udskiftet årerne, så i dag har man både almindelige og Big Blade årer. En stor del af årerne er anskaffet af sponsorpenge.

Man skal altid være påpasselig med at nævne navne, når det gælder vedligeholdelse af bådene, idet man let kan overse nogle, der vil føle sig forbigået, men med hensyn til netop bådene, kan det være på sin plads. De senere år har klubben været så heldig, at et par ”mirakelmagere” Peter Emil Pedersen og Finn Larsen assisteret af et nyt medlem Arne Petersen, har puslet om bådene onsdag formiddag, hvor andre har svedt i motionsrummet. Nu er vedligeholdelse af materiellet sat i system og vedligeholdelsen har sjældent været så god som nu. Det er klubben meget taknemmelig for.

Klubbens formænd gennem tiderne

1943 – 1945 Chr Petry
1945 – 1958 H O Laage
1958 – 1960 K A Olsen
1960 – 1966 Jørgen Birgens
1966 – 1972 Ole Axel Nielsen
1972 – 1974 Birger Rasmussen
1974 – 1976 Ole Axel Nielsen
1976 – 1978 Bent Ole Mitens
1978 – 1982 John Jensen
1982 – 1985 Ole Axel Nielsen
1985 – 1987 Leo Lisborg
1987 – 1989 Gerda Jørgensen
1989 – 1991 Erik Vadsager
1991 – 1996 Hanne Haandbæk
1996 – 2002 Erling Hansen
2002 – 2004 Bent Madsen
2004 – 2006 Sten Larsen
2006 – 2012 Ib Bach Kristensen
2012 - 2014 Lars Høyer
2014 - Steen Larsen

Klubbens Æresmedlemmer

1995 H O Laage
1996 Jens Sørensen
1996 K A Olsen
1996 Willy Hansen
1996 Ole Axel Nielsen
2004 Flemming Hansen
2013 Lars Høyer
2013 Hanne Høyer

Både i brug i klubben 1993 - 2018

Hjellen
2 åres inrigger i glasfiber fra 1963 og døbt ved Kanindåben i 1964. Båden var klubbens første båd i glasfiber og man var meget spændt på hvordan dette nye materiale var. Hjellen blev renoveret lige efter årtusindskiftet og skiftede farve fra brun til hvid.

BG Kølpen
Hed tidligere Bikuben og er en 4 åres inrigger i træ leveret fra Elming i Løgstør i 1972. Pris 15 800 kr. Båden blev døbt ved standerhejsningen i 1973 af marketingschef Jørgen Engelbrecht fra Bikuben. Båden har i flere år hængt ubrugt på væggen i bådehallen og blev skrottet ved udgangen af 2017.

Syvstenen
4 åres inrigger i træ leveret af Carl Nielsen i Nykøbing Mors i 1977.

Rødspætten
2 åres inrigger i glasfiber købt fra ny i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum i 1993. Klubben modtog et stort støttebeløb fra købmand Jens Sørensen, Damsgaard.

Knud Rasmussen
3 åres outrigger i glasfiber. Båden var oprindelig udlånt af DFfR i forbindelse med et ungdomsprojekt i midten af halvfemserne. Klubben købte den for reduceret pris i 1998 efter støtte fra Spar Nord Fonden. Båden kan rigges om, så det bliver en 2 åres m/styrmand.

Simon
Singlesculler i glasfiber købt som ny i 1999.

Græsholm
2 åres inrigger i træ. Gammel båd, købt brugt af KR(Københavns Roklub) på et tidspunkt, hvor man var i bekneb for både. Båden blev skrottet ved udgangen af 2017.

Nordea
4 åres inrigger i træ købt som ny i 2003 i forbindelse med klubbens 60 års jubilæum. Støtte modtaget fra forskellig side. Pris 152 000 kr.

Øsen
Ældre Gigbåd i glasfiber købt i efteråret 2012 af Lemvig Roklub for 15 000 kr. Båden er meget fleksibel og kan rigges både som enkel og dobbelt firer. Båden er meget bred og ældrevenlig.

Hirsholm
4 åres inrigger i glasfiber købt som ny i 2013 i forbindelse med klubbens 70 års jubilæum. Bygget af Vejle Yacht Service Aps. Støtte modtaget af Spar Nord Fonden 25 000 kr, Velux Fonden 42 000 kr og Roblon Fonden 75 000 kr, egenbetaling 50 000 kr. Pris 192 000 kr.

I 1994 købte man et par gamle både i Struer Roklub. De var beklædt med orange glasfiber og blev forståeligt nok af medlemmerne hurtigt døbt "Redningsbådene". De blev skrottet efter et par år, men gjorde god gavn de år, de var i brug.


Seneste Nyt

Tur til Hirsholmene
Årets Aprilsnar 2019
Standerhejsning

Begivenheder

Løvfaldstur

Lørdag 28/9
Nykøbing Mors

Roning

Man/Tirs/Tors kl.:
18.00 (Apr/Sep-Okt)
19.00 (Maj-Aug)

Onsdag kl. 09.00

Superseniorer

Roere over 60 år

Onsdag kl. 09.00

Ansvarlige

Aase Jørgensen
tlf: 25 36 25 99

Finn Larsen
tlf: 29 76 76 18

Nye Roere

Tidspunkt

Mandag kl.:
18.00 (Apr/Sep-Okt)
19.00 (Maj-Aug)

Ansvarlig

Andrea Welzel
tlf. 40 21 48 10

Læs mere...

Rospinning

Onsdag kl. 9.00
i vintersæsonen
Læs mere her.

Svømning

Tirsdag

Klokken 18.55 til 19.50

Fra d. 1. okt. 2019
til d. 31. mar. 2020

DFfR

Se Dansk Forening for Rosports hjemmeside på www.roning.dk.

Ronetværk

Du kan finde Nordjysk Ronetværk på Facebook.

Klik her...

Vejret

Se vejrudsigten fra Frederikhavn Havns vejrstation.

Klik her...